Inspiration

 
 

Rom og Dukater er først og fremmest baseret på mange af de klassiske piratfilm som vi kender fra hollywood, andre dele er vores egen fiktion og nogle dele er taget direkte fra den historiske virkelighed omkring 1650-1730, der også er kendt som Piraternes Guldalder.
 
Vi har her lavet en liste over de film, som er grundstenene i vores inspiration til Rom og Dukaters spilverden og historie. Vi vil gerne opfordre til at man ser disse film i løbet af foråret og bruger dem som inspiration i sine forberedelser til scenariet.

 
 

 
 

Pirates of the Caribbean

 
I de i alt 4 film der indtil videre er blevet lavet følger man Kaptajn Jack Sparrow og de vanvittige eventyr han begiver sig ud på i de Caribiske farvande.
Selv om de overnaturlige kræfter bliver lige lovlig dominerende i nogle af filmene er det bestemt
et must at se disse film. Der er god inspiration at hente til bl.a. karakterer, intriger og swashbucklig.
 
Kostumerne i “Pirates of the Caribbean” er fantastiske så hvis man er i tvivl mht. sin udklædning er det i disse film man skal finde svaret.

 
 
 

Blackbeard: The Real Pirate Of The Caribbean

 
BBCs miniserie om den berygtede Pirat Edward Teach der blev bedre kendt under navnet
Blackbeard.
 

Denne skildring er mere historisk korrekt end de gennemsnitlige piratfilm og giver derfor et fantastisk og interessant indblik i det rå liv som pirat. Især de politiske og personlige kampe der er imellem piratkaptajnerne, besætningsmedlemmerne og de forskellige guvernører er inspirerende.

 
 
 
 

Cutthroat Island

 
Et klassisk pirateventyr hvor piratkaptajnen Morgan Adams kommer på sporet af en skjult skat.
Men skattekortet er delt i 3 og så går jagten for at samle kortet og finde skatten.
 
Dette er en af de piratfilm der tydeligt viser at en kvinde bestemt kan udfylde rollen som en barsk
og slagkraftig piratkaptajn.

 
 
 
 
 

Treasure Island

 
Robert Louis Stevenson gamle fortælling om jagten på Flints skat. Denne filmatisering er fra 2012 og skildre historien med et flot og spændingsfyldt resultat.
 
Historien er fyldt med intriger, venner der bliver fjender og fjender der bliver venner. Derfor er der masser af ideer at hente til internt hold-spil, hvor det er svært at vide hvem man kan stole på.

 
 
 
 
 

Pirates

 
Roman Polanski’s “Pirates” fra 1986 handler om den temperamentsfulde pirat Thomas
Bartholomew Red og hans makker Frog. Da de blive fanget og kommer ombord på en spansk galleon opdager de at skibets last indeholder en Azteker-trone af det pureste guld. Red er ikke længe om at iværksætte en dristig plan for at overtage skibet og stjæle tronen.
 

Denne film har mange komiske indslag uden at blive for fjollet og er meget anbefalelsesværdig, hvis man leder efter inspiration til en pirat karakter der er lattermild og vanvittigt.

 
 
 

The Crimson Pirate

 
Kaptajn Vallo er en kæk og ædle pirat kaptajn, der hærger i det caribiske øhav. Efter en erobring af en stor ladning våben ser den snu Kaptajn Vallo straks muligheden for profit. Men hans planer ændres da en kvinde smelter hans hjerte.
 

Denne film er inbegrebet af en piratfilm med “glimt i øjet”. Kaptajn Vallo spillets af den smukke
Burt Lancaster, der er en ægte 50er helt med bølger i håret og et smil der gør damerne bløde i knæene.