Praktisk

 
 

Location:
Spejderhytten Amagerhuset, Sørupvej 24, 4863 Eskildstrup
(Google Map) (Amagerhuset.dk)

 

Tidsplan:
Lørdag d. 19. juli Opsætning
Søndag d. 20. juli: Opsætning
Mandag d. 21. juli: Spil (spillet begynder for din karakter når du vågner).
Tirsdag d. 22. juli: Spil.
Onsdag d. 23. juli: Spilstop i løbet af aftenen og efterfest.
Torsdag d. 24. juli: Oprydning.

 

Indtjek:
Til Rom og Dukater bruger vi flydende indtjek. Det betyder at du selv vælger hvornår du vi ankomme til scenariet, også efter spilstart, hvis du ønsker det. Hvis din lejr er i ingame området skal den selvfølgelig være slået op inden spilstart.

 

Sove:
Som spiller skal man selv medbringe telt og sovegrej. Man kan vælge imellem at sove i ingameområdet eller i offgameområdet. Sover man ingame skal man have et ingame telt eller hus. Se evt. på vores facebookgalleri for inspiration.
 
Deltager man som NPC skal man ikke tænke på tag over hovedet, det sørger vi for. Om det bliver i telt eller hus er endnu ikke afgjort.
 
Som noget særligt tilbyder vi 30 indendørs sovepladser på hyttens 1.sal. (dette rum vil være offgame). Der er maddresser men man skal selv have sengetøj med. Ønsker man en soveplads i sovesalen skal man indbetale 100kr på vores konto (se her) og skrive “navn + sovesal” i overførelsen. Hvis man ikke har købt billet endnu skal man blot lægge de 100,- oven i billetprisen.

 

 
 
 

 
 
 
 
Forplejning:
Mad er inkluderet i billetten til scenariet (dog ikke d. 19. og 20. juli). Drikkevarer købes for dkkr til rimlige priser (Hjemmebryg, rom, grog, vin og saft). Husk selv at tage service med.
Hvis du er allergisk kan vi desværre ikke love at vi kan servere særlig mad, men du er altid velkommen til at kontakte os og forhøre dig om mulighederne (mikkel@zythos.dk).

 

Sanitære forhold:
Der er en separat toiletbygning på grunden med wc’er, vaske rum og brusebaderum, samt store udvendige overdækkede vaske render.

 

Maximum antal deltagere:
200 (Når deltagerantallet når 180 er der lukked for spiller-billetter. Herefter kan man kun tilmelde sig som NPC.)
Se hvor mange der er tilmeldt her

 

Holdstørrelse:
For at opnå den magtbalance vi ønsker til sceanriet har vi en max-holdstørrelse på 8 personer. Man kan dog godt få dispensation, især hvis de ekstra personer på holdet spiller ikke-våbenføre karakterer. Hvis man ønsker et hold, der er større end 8 personer skal man kontakte Mikkel (mikkel@zythos.dk).

 

Alders begrænsning:
16+

 

Oprydning:
Alle spillere skal sørge for at deres egen lejer, samt lejrområde er ryddet og pænt. Herefter skal man kontakte en arrangør, der derefter vil kontrollerer det pågældende lejrområde.
Har man deltaget som NPC skal man hjælpe til med at rengøre NPCbunkeren som består af soveområde og kostumerum.

 
 
 
 

 
 

Ordensregler til scenariet

 

Grundlæggende går vi ud fra at folk er voksne mennesker, der godt kan tænke selv og ved hvad der er rigtigt og forkert. De vigtigste ting at holde sig for øje følger her:

 

Alkohol:
Det er tilladt at indtage alkohol til Rom og Dukater 3. Man skal dog være opmærksom på at det ikke er tilladt at deltage i en rollespilskamp, hvis man er beruset. Er du i tvivl om du er i stand til at deltage på forsvarlig vis, så lad hellere være.
Som arrangører forbeholder vi os retten til at følge berusede spillere i seng.

 

Ild:
Bål, gril, bålfade og ligende er tilladt på hele hyttens området. Bål, fakler levende lys o.lign. skal være under opsyn. Forlader man ild skal man slukke det. Vi opfordre til at alle hjælper hinanden. Kommer du forbi et levende lys, der ikke er under opsyn, så sluk det.

 

Skoven:
Ved siden af hytten ligger en skov, hvor der også vil foregå spil. Her gælder naturligvis de almindelige regler for offentlig dansk skov. Dvs at det bl.a ikke er tilladt at lave bål her. Til gengæld har vi tilladelse til at sanke brænde.

 

Udelukkelse fra scenariet:
Hvis man gentagende gange skaber farlige situationer, er ødelæggende over for spillet eller ikke følger arrangørernes anvisninger, forbeholder vi os retten til at bortvise vedkommede fra scenariet uden nogle form for refusion.

Overtrædelse af dansk lov vil medføre øjebliklig bortvisning fra scenariet.