Scenariets forhistorie

 

Piraternes højborg på øen Tortuga er blevet overtaget af den engelske Guvernør Elias Watts og hans tro tjener Kaptajn John Warwick har sat jagten ind på alle “frie” sømænd i Caribien. Mange piratkaptajner har slået handler af med den engelske eller franske krone og er blevet kapere.
 

Andre pirater har insisteret på deres frihed og søgt til øen Isle Beata. Denne ø har indtil for nylig kun rummet en lille søvnig fiskerby. Men med piraternes ankomst er den blevet til en kaotisk boomtown, som mest består af hurtigt opsatte pindebrændehuse, små boder og telte.
Byen er et samfund uden for lov og ret og handlen med piraternes tyvegods har ført en masse folk til øen, der ernære sig ved mere eller mindre lyssky aktiviteter. Det er da også derfor de fleste boder kan flyttes med lynets hast, hvis der er optræk til ballade.
 

I byens centrum ligger kroen “Den Kække Sværdfisk”. Det er her de fleste mødes for at afgøre handler, lave aftaler og ikke mindst få slukket tørsten.
 

Piraternes nye fristed er dog kommet under pres fra Gunvonør Watts og Katajn Warwick, som konstant søger berømmelse i sin jagt på “ærlige” hårdtarbejdende pirater.
Der er derfor blevet indkaldt til råd. Men kan piraterne finde fælles fodslag? Eller måske endda en fælles leder? En ting er sikkert… noget må gøres…
 

Ud over den overhængende trussel fra Gunvonør Watts, har piraterne på Isle Beata også andet at tænke på. Bl.a er den berygtede smuglerkonge Kaptajn Sortflab og hans lakajer blevet set i de nærliggende farvande. Ingen ved helt hvorfor idet de kendte smuglerruter ikke passerer Isle Beata.
Samtidig går der rygter om at en gylden havfrue hjemsøger de rev, der ligger nord for øen. Alle sømænd ved hvor dødsens farlige havfruer kan være, men samtidig siger et gammelt sagn at det pureste guld vil tilfalde den, der besidder halen fra en gylden havfrue.

 
 
 

Europas kolonimagter


 

Der er stor forskel på hvor oplyst den enkelte sømand er omkring stormagternes politiske spil hjemme i Europa. De vigtigste begivenheder rygtes dog forholdsvist hurtigt under lampens skær på de lokale beværtninger.

Det er handelsskibe fra Europas kolonimagter som piraterne i Caribien lever af. De politiske stridigheder imellem kolonimagterne påvirker derfor ofte tilstanden i Caribien.
Men Europa er 3 måneders sørejse væk, så en ting er hvad der foregår hjemme i Europa, noget andet er situationen i Caribien.

 
 
 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
 
 
 
 

 

Frankrig:
 

I hjemlandet:
Da landets konge Louis XIII døde blev tronen overdraget til sønnen Louis XIV. Han er dog kun en dreng, så Frankrig er siden blevet styret uofficielt af Kardinal Juels Mazarin. Kardinalen har tætte forbindelser til Spanien, og fungere enerådigt som Frankrigs politiske bindeled til Spanien.
 

Louis XIV har for nylig nået sin myndige alder og er blevet kronet. Han har ifølge rygterne startet et opgør med Kardinalen og hurtigt styrket sine bånd til England. Samtidigt har han taget afstand til det tætte forhold med Spanien. Der går rygter om både invasion fra Spanien, samt oprør ledet af Kardinalen.
 

I Caribien:
Frankrig har på det seneste primært haft fokus på hjemlandets grænser og har decimeret sin flåde i kolonierne. Derfor er Frankrig ikke en slagkraftig magtfaktor i Caribien, men har mange diplomater og spioner i alle havnebyer. Bl.a. har franske spioner oprettet tætte forbindelser til flere piratkaptajner og har på det seneste været involveret i diverse lyssky aktiviteter og hemmelige missioner af politisk karakter.

 
 

England:
 

I hjemlandet:
England er blevet omvæltet af en blodig religiøs borgerkrig. Den engelske konge er blevet henrettet og tronarvingen Charles d. 2. er flygtet i eksil. Protestanterne har overtaget magten og England ledes nu af et parlament med den brutale militærmand Oliver Cromwell i spidsen.
 

England har længe ligget i en handelskrig med Holland, men har just indgået en våbenhvile. Selvom England er militært svækket, har Cromwell lagt en meget aggressiv udenrigs politik for dagen.
Som et led i sin militære strategi mod sine fjender (Holland og Spanien) er England begyndt at udskrive kaper breve og hverve ”frie skibe”. De kaptajner der modsætter sig ”tilbudet” vil blive jagtet og retsforfulgt.
 

I Caribien:
De britiske guvernører i Caribien er i vildrede om de skal være tro imod Cromwell eller Charles d. 2. og adelen. Mange pirater bliver tilbudt kaperbreve eller er allerede på flugt fra den engelske flåde.

 
 

Holland:
 

I hjemlandet:
Holland blev efter 30års krigen omdannet til republik. Siden da har landet haft et skrøbeligt styre pga. magtkampe imellem de forskellige adelsfamilier.
Krigen med England, samlede republikken, men med den nye våbenhvile er adelen igen begyndt at konspirere imod hinanden.
 

I Caribien:
Den Hollandske flåde er ikke voldsomt aktiv i Caribien, da landet i øjeblikket prioriterer sine besiddelser i Indien og Afrika.
I stedet satser Holland på at holde sine modstandere svage i Caribien ved at spille dem ud mod hinanden. Men Hollands interne magtkampe afspejles i kolonierne. De Hollandske guvernører i Caribien tilhører forskellige familier og hader ofte hinanden mere end de hader de andre stormagter.
De benytter sig i stor grad af smuglere for at sørge for at værdifulde laster ikke bliver opdaget af konkurrerende familier.
 
 

Spanien:
 

I hjemlandet:
Dette tidlige mægtige kongerige er i opløsning og den nuværende regent Philip IV kæmper for at holde sammen på stumperne. Efter 30 års krigen har Spanien mistet den direkte kontrol med Holland og Portugal har efter et oprør løsrevet sig.
Spanien har i større eller mindre grad konflikter med alle andre stormagter i Europa undtagen Frankrig. Men dette venskab er nu også truet pga. Frankrigs nye konge Louis XIV.
 

I Caribien:
Kong Philip IV er desperat og bruger alle midler for at fastholde spanske besiddelser. Derudover har han for nylig sat mange kræfter ind imod kapere, der efterhånden er blevet en alvorlig trussel for Spaniens guldtransporter.
 
 

Portugal:
 

I hjemlandet:
John IV, er for nylig blevet udnævnt som konge over Portugal. Frihedskrigen imod Spanien raser stadigvæk i alle egne af den kendte verden.
Portugals nyvundne suverænitet har givet John IV blod på tanden og han har lagt en aggressiv dagsorden og bl.a. erklæret krig imod Holland. Portugal har overtaget kontrollen med mange mindre kolonier især dem, som ligger i Afrika og Indien. Derudover har John IV indgået en handelsaftale med Frankrig.
 

I Caribien:
Portugal, har en stærk bevæbnet handelsflåde, der forsøger at etablere nye handelsruter fra Caribien.
Selvom Portugiserne har mange skibe er de uerfarne i de Caribiske farvande og nogle piratkaptajner er begyndt af se muligheder i portugisernes overmod.