Spildesign

 
 

Plot

Scenariet er designet som et delvist sandkasse-scenarie, med et hovedplot, personlige plot og en masse små-plot. Små-plot er korte eventyr eller quests som man aktivt skal opsøge. Dette kan man primært gøre hos krofolket, byboerne eller handels-stationen. Alle små-plot vil være unikke og vil af og til have relation til hovelplottet.
 

Hvis man selv har nogle ideer til plots man vil sætte i værk eller ønsker at ens karakter skal være filtret ind i plots fra start, skal man kontakte os så vi kan koordinere det sammen (bg@zythos.dk).
 
 

Eksterne spilzoner

Til scenariet vil det være muligt ”at stæve ud” med sit skib og sejle på eventyr i Det Caribiske Hav. Dele af spilområdet vil være separate ø-zoner, som er afgrænset fra hoved-spil-området (øen Isla Beata).
Disse ø-zoner vil udgøre andre øer i Det Caribiske hav som man kan sejle til.
 
 

Når man ønsker at stævne ud skal man først og fremmest have et gyldigt ø-kort over den ø man vil sejle til.
 

Dernæst skal man besøge havnemesteren, som vil give besked om, hvornår “tidevandet er gunstigt”.
Dette betyder i praksis at man bliver sat i kø til at besøge en ø-zone og man vil få et tidspunkt, hvor man skal være tilbage hos Havnemesteren.
 

Herefter vil man blive bragt til en ø-zone og handlingen på den pågældende ø vil begynde.
 
 
 
 
 
 

Spilgenstande

Til Rom og Dukater er spilgenstande delt op i to kategorier. Højværdi-genstande og lavværdi-genstande.
 
 

Højværdi genstande:
Med disse genstande er det muligt at få reel indflydelse og magt som fx at bestikke en højt rangerende embedsmænd eller købe skibe, titler og lignende.
 


 

Vekselbreve – Dette dokument udstedes af Det Vestindiske Handelskompagni og fungerer i princippet som en stor pengeseddel. Handelskompagniet er politisk neutralt og tilbyder sin service til alle.
 
 
 
 
 
 


 

Ladningsdokumenter – Dette dokument symboliserer en hel skibsladning handelsvare. Det er den der ejer dokumenter, der har kontrol over skibsladningen. Mister man dokumentet mister man sin skibsladning.
Er man til hurtig profit kan man sælges sin ladning til Handelskompagniet. Men er man en god handelsmand er der mange muligheder i Caribien for at forøge prisen på sine vare.

 
 
 
 


 

Skatte – Kister med guld eller sølv, forgyldte statuetter og lignende. Finder man en skattekiste må man ikke fjerne indholdet fra den, da en skattekiste (med indhold) fungerer som 1 spilgenstand.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Lavværdi genstande:
Med disse genstande kan man købe småting som vin og rom i kroen, en hyrdetime med en skøge, information af krofatter, hyre en sømand osv.
 


 

Mønter – Til Rom og Dukater bruger vi ikke en fast møntfod. Man skal derfor ikke tillægge møntmotiver og tal nogen spilmæssig betydning idet vi bruger gamle mønter fra den virkelige verden og diverse rollespilsmønter.
Der er derfor heller ikke nogen fast skala for møntværdier. Mønters ca-værdi bestemmes ud fra deres størrelse og om de er af guld, sølv eller kobber.
Det er tilladt at medbringe sine egne mønter men vær opmærksom på at du derved donérer disse mønter til scenariet da vi ikke kan sikre at du får dem tilbage.

 
 


 

Handelsvare – Kasser eller sække med et tydeligt mærkat der beskriver varen (krydderier, bomuld, kaffe, chokolade, tobak, sukker osv.). Disse vare vil være mulige at afsætte via handels-kompagniet eller hos andre af byens beboere. Har man næse for at skaffer sig de rette forbindelser, vil det også være muligt at arrangere smuglertogter og evt tilrage sig et bedre udbytte.

 
 
 
 
 
 
 

Omgang med spilgenstande

Alle spilgenstande (undtagen mønter) vil være mærket med et rødt RoD mærke. Det er tilladt at stjæle spilgenstande og mønter fra andre spillere. Hvis en genstand ikke er markeret med det røde RoD mærke er det ikke en spilgenstand men en privat ejendel og må ikke stjæles uden forudgående aftale med ejeren.
Spilgenstande er til for at skabe spil. Derfor er det ikke tilladt at gemme spilgenstande i offgameområdet. Samtidig er det god rollespils-kotyme at man så vidt det er muligt bærer spilgenstande på sig. Hvis man bliver overmandet og røvet af andre spillere, skal man selvfølgelig aflevere sine spilgenstande.
 

Skattekister vil ofte indeholde en masse guld, ædelstene og smykker. Man må IKKE fjerne dette indhold, da en skattekiste (med indhold) fungerer som 1 spilgenstand.